SEO - Søgemaskineoptimering

Den ultimative guide til søgemaskineoptimering (SEO) i 2016 – Af Riis Media

Skal du bruge hjælp til SEO?
Læs hvordan jeg kan hjælpe dig med SEO lige her.

Vil du vide mere om søgemaskineoptimering?
Så fortsæt med at læse Riis Media’s kæmpe SEO Guide her på siden.

I guiden får du et 360 graders indblik i hvad SEO er og handler om, og hvordan du selv udføre arbejdet. Hvis du står og skal til at købe SEO til din virksomhed, er det også en god idé at læse med, så du har den bedste baggrund for at vælge en god SEO leverandør.

Hvad er SEO?

Hvad er seo?

SEO er en forkortelse af Search Engine Optimization, som handler om at optimere sine placeringer i søgeresultaterne. Oversat til dansk, betyder Search Engine Optimization søgemaskineoptimering, som i det fleste sammenhænge også kaldes SEO eller SEO optimering.

En vigtig del af SEO er optimering af din hjemmesides opbygning og indhold (on-page SEO). En anden vigtig del af SEO er linkbuilding, som handler om at få andre hjemmesider til at linke til din hjemmeside. Af andre underemner kan der bl.a. nævnes social SEO, teknisk SEO, hastighedsoptimering og meget mere.

SEO virker for alle former for virksomheder, ligegyldigt om du har en webshop, et håndværkerfirma eller sælger konsulenttimer.

Hvorfor lave SEO?

I dag begynder 8 ud af 10 brugere deres købsproces på nettet. Hvis du har det rigtige produkt og de rigtige informationer, vil folk også gennemføre handlen eller tage kontakt med dig på din hjemmeside. En stor undersøgelse lavet af compete.com, viser at over 50 % af brugerne, klikker på den hjemmeside, som ligger nr. 1, og over 80 % klikker på en af de 5 øverste hjemmesider.

Det kan altså VIRKELIG betale sig at have gode placeringer i søgemaskinerne! Jeg elsker at lave SEO og vil gerne hjælpe dig med at få flere kunder i din virksomhed. Få et uforpligtende tilbud på SEO nu.

SEO guide 2016 – Sådan laver du selv søgemaskineoptimering

SEO guide opdateret 2016SEO / søgemaskineoptimering eller endda SEO optimering er ikke svært – og dog! Her i 2016, dækker SEO over et meget bredt stykke arbejde. Google bruger mere end 200 forskellige parametre til at vurdere hvordan forskellige hjemmesider skal placeres. Nogle dele af optimeringen til søgemaskiner er nem at lave, hvorimod andre ting er komplicerede og kræver hjælp fra en ekspert. Herunder vil jeg kort beskrive hvad du selv kan give dig i kast med – og dermed hvordan du opnår bedre placeringer på Google.

Hvis du ikke har tid eller mod på selv at lave SEO-arbejdet, så kan du under dette afsnit, læse om hvordan jeg griber SEO arbejdet an for dig. Det er selvfølgelig helt op til dig, om du selv vil lave SEO-arbejdet. Men laves, ja det skal det! Læs om hvordan du kan få hjælp til SEO.

Søgemaskineoptimering er delt op i to dele. On-page SEO og Off-page SEO. On-page SEO, dækker over alt det SEO-arbejde som der kan laves på din egen hjemmeside. Jeg har herunder valg at gennemgå de vigtigste elementer og områder indenfor SEO, og dem du hurtigst vil opnå mærkbare resultater med.

On-page SEO

On-page SEODen helt grundlæggende idé ved on-page SEO (også kendt som intern SEO), er at du skal snakke samme sprog som dine kunder. Det vil sige at du skal vide, hvad dine kunder kan finde på at søge på. Hvis dine kunder ofte søger på “tømrer i Thisted”, så hjælper det ikke noget at du konsekvent bruger vendingen “tømrersvend med stor erfaring i Thisted” i stedet for bare at skrive “tømrer i Thisted”.

Hvis du skulle optimere en side, til at blive fundet på ovennævnte vending, så handler det om at du gennem hele siden, bruger denne vending, samt relaterede vendinger. MEN, du må aldrig bruge vendingen så meget, at det ikke giver mening for brugeren – så bliver du tvært imod straffet af Google, og får dårligere placeringer.

For at du selv kan ændre i den hjemmeside, skal du have adgang til et CMS. Det er kort sagt, bare et system hvorfra du kan styre dit indhold på hjemmesiden. Hvis du er i tvivl om hvordan du får adgang til CMS’et, så snak med personen der har lavet din hjemmeside, eller kontakt evt. mig.

Søgeordsanalyse – Sådan finder du ud af, hvad dine kunder søger på

Man skal ikke udelukkende gætte sig til, hvad ens kunder søger på. En SEO optimering starter ofte med en søgeordanalyse, hvor man kigger på statistik for, hvad ens kunder søger på. Jeg vil ikke gå i dybden med det her, men du kan bruge værktøjet www.adwords.google.dk/KeywordPlanner, som er lavet af Google. Du skal logge ind med din Google konto, hvorefter du vælger ‘Hent data om søgevolumen og tendenser’. Brug noget tid på at undersøge nogle forskellige ord, og prøv at finde ud af hvilke søgeord du skal optimere din hjemmeside til.

Din URL skal passe til dit søgeord
Som udgangspunkt, så skal hver side kun målrettes efter ét enkelt søgeord. Det kan næsten altid lade sig gøre, at tilpasse din URL til det udvalgte søgeord – hvilket hjælper en del på placeringen. Nu hvor denne side handler om SEO, har jeg passende valg at URL’en skulle være www.riismedia.dk/seo. Ligeledes har jeg gjort ved mine andre sider, der også er optimeret til specifikke søgeord. Jeg prøver altså ikke på at få min forside til at være synlig på alle mine søgeord – da dette ikke kan lade sig gøre.

Sidetitel

Google søgeresultater med Schema.org snippet

Screenshot af søgeresultaterne, for Riis Medias SEO side. Øverst står sidetitlen, derunder URL’en, derefter Schema vurderingen og til sidst min salgstekst – meta description (beskrivelsen).

Din sidetitel er enorm vigtig. Det er denne tekst, der bliver vist øverst, med stor blå skrift på Google. (se billedet). Lige under bliver URL’en vist, og derunder din meta description.

Man kan selvfølgelig have forskellige sidetitler, meta descriptions og URL’er til hver enkel side – og det er vigtigt at du har en unik sidetitel på alle dine sider! Sørg for, at din sidetitel indeholder det søgeord, som den pågældende side skal findes på. Det bedst og nemmeste måde at starte med at lave SEO på sin hjemmeside, er at få søgeordet sat ind i ens sidetitel. Men som altid med SEO, så skal tekster stadig skriver til mennesker! Hvis ikke folk gider at klikke på din side på Google – ja så er du lige vidt.

Høj CTR giver bedre placeringer
Hvis du kan få en høj CTR(click through rate), så får du også bedre placeringer i Googles søgeresultater. CTR betyder bare, hvor stor en procentdel der klikker på netop din hjemmeside, frem for de 9 andre der bliver vist på samme side. Så hvis du kan lokke folk til at vælge din hjemmeside frem for andres, så skal du gøre det. Du skal bare være opmærksom på at du ikke må lyve om hvad man finder på din hjemmeside, fordi folk så vil gå tilbage og ind på en anden hjemmeside. Dette er et signal til Google om at din hjemmeside ikke er særlig relevant, og derfor får du dårligere placeringer. Dette fænomen kaldes pogo sticking.

Du skal altså se din sidetitel, meta description og URL som din annonce på Google. Du skal fortælle hvad den pågældende side handler om, så det er interessant for målgruppen, og få dine søgeord med i sætningerne på en naturlig måde.

Meta Description – din salgstekst
Som sagt, kan og skal du skrive en unik meta description(beskrivelsen under sidetitlen) til hver side. Også her er det vigtigt, at du laver en unik og interessant tekst til alle dine sider. Ved at placere dit søgeord i denne tekst, rangerer du ikke højere i resultaterne. Men du skal stadig gøre det – det der søges på, markeres nemlig med fed skrift. Og man er meget mere tilbøjelig til at vælge de søgeresultater, hvor ens søgning er markeret med fed.

Brødteksten på din hjemmeside

Når man snakker On-page SEO, er det indholdet på siden der er vigtigt. I dag er det stadigvæk selve brødteksten, der har mest fokus. I fremtiden vil videoer på sider, komme til at spille en større og større rolle ift. hvordan man er placeret i søgeresultaterne. Problemet i dag, er at Google ikke kan vide helt præcist, hvad en video handler om.

Google er derimod rigtig gode, til at analyse tekst og finde ud af hvad det omhandler. Derfor skal du sørge for at få dit søgeord, til at indgå flere gange i din brødtekst. For 7. og sidste gang; lad være over-optimere. Brug kun dit søgeord, når det passer i sammenhængen og er naturligt.

Et par gode råd til at optimere brødteksten

  • Skriv mindst 300 ord på alle sider – ellers vurderes indholdet ofte som ‘tyndt’.
  • Brug dit søgeord helt i starten af siden, så læseren med det samme ved hvad det handler om
  • Tilpas indholdet med din sidetitel, URL og meta description – så finder brugeren også det forventede indhold.
  • Brug underoverskrifter til at dele indholdet op i mindre bidder.
  • Brug ikke kun søgeordet. Brug mange relaterede ord, som underbygger hvad siden handler om.

Billeder på din hjemmeside – Billed SEO

Billeder er også vigtige – både for brugeren og søgemaskiner. De hjælper med at underbygge det du skriver i teksten, og de får din side til at se mere indbydende og overkommelig ud.

Når du placerer billeder på en side, så sørg for at de er relevante for siden indhold, er i god kvalitet og at billedet ser indbydende ud. Selvom billedet skal være i god kvalitet, må det ikke fylde ret meget! Hvis du tager et billede direkte fra en kamera, fylder det ofte 3-5 mb, hvilket tager meget lang tid at loade. Dette vil få din side til at være langsom, og derfor modarbejder du din egen SEO.

Billeder skal derfor beskæres og komprimeres, så mindre billeder fyldet under 100 kb og større billeder under 300 kb. Et billede skal aldrig være bredere, end den maksimale bredde som den vises i.

Der er 3 tekster, som der hjælper Google med at forstå hvad billedet handler om. Disse kan du udnytte til din egen SEO

  • Alt-tekst – En kort tekst, der bliver vist som et alternativ til billedet, hvis billedet ikke kan blive vist.
  • Filnavnet – Det er ikke ligegyldigt hvad billedet hedder! Det skal ikke hedde IMG-254. Kald det derimod noget der indeholder dit søgeord og noget der beskriver billedet.
  • Billedeteksten – En god idé er at tilføje en billedetekst under billeder, når det passer ind i layoutet.

Guide brugeren med interne links

En sidste ting jeg vil komme ind på, er interne links (den interne linkstruktur) på din hjemmeside. Interne links, er links som fører brugeren til en anden side på sin egen hjemmeside. De er ligesom meget andet, vigtige både for brugere og søgemaskiner. Jeg har skrevet en dybdegående artikel om intern linkstruktur her.

Du skal på forskellige sider, guide din læser over til andre relevante sider og artikler. Dette hjælper søgemaskinerne med at forstå, hvilket indhold der er relateret og hvad det forskellige indhold handler om. Sørg for at brug beskrivende tekster i dine link, i stedet for ‘klik her’.
Du kan se et eksempel på det lige herunder, hvor jeg fortæller at jeg ikke kun kan hjælpe med SEO, men også med at lave en ny hjemmeside, der er responsiv og seo-venlig.

Teknisk SEO

Teknisk SEO

Teknisk SEO handler om at optimere alt “teknikken” på et website. Jeg har lavet en liste herunder, med ting du skal have styr og kan drage fordel af ved en teknisk optimering.

  • Mobilvenlighed
    Hvis din hjemmeside ikke er mobilvenlig (lavet i et responsivt design), vil din blive ned-prioriteret når der søges fra en mobil. Jeg kan hjælpe dig med at lave din hjemmeside responsiv og SEO-venlig, så den passer til alle enheder. Læs mere om en ny responsiv hjemmeside her.
  • Hastighed
    Din hjemmeside skal loade hurtigt, ellers ned-prioriterer Google den. Læs mere om at få en hurtig WordPress hjemmeside ved brug af hastighedsoptimering.
  • Dublicate content
    Man må ikke kunne finde præcis samme indhold, på flere forskellige URL’er. Fx må en artikel ikke vises på både www.riismedia.dk/seo/hvad-er-seo og www.riismedia.dk/hvad-er-seo. For at undgå dublikeret indhold, skal man gøre brug af redirects, rel canonical tagget, meta robots tagget mm. Arbejder man i WordPress, kan Yoast SEO pluginnet gøre meget af arbejdet for dig.
  • BrugervenlighedHa’ altid brugeren i fokus!
    Der er ingen vej udenom. Dem der bruger din hjemmeside, skal kunne lide den, før hjemmesiden bliver placeret højt i søgeresultaterne.
  • Størrelsen på forskellige elementer
    Det er vigtigt at billeder, tekst, evtuelle reklamer og overskrifter har en tilpas størrelse på siden og fylder en naturlig andel. Man kan fx blive straffet i Google søgeresultater, ved at vise for mange annoncer på for lidt plads.
  • Fremhævelse af søgeord
    Du kan komme til at rangere bedre, ved at inkludere dine søgeord i overskrifter, markerer dem med fed, kursiv eller bruger dem i tydelige områder på siden.
  • Brug af overskrifter
    Du har i WordPress mulighed for at vælge mellem 6 overskrifter i forskellige størrelser. Overskrift 1 skal man kun bruge én gang på hver side. De næste overskrifter på siden skal helst være overskrift 2, og på den måde bevæger man sig nedad.
  • Schema.org
    Ved at implementere Schema.org mikrodataen, hjælper du søgemaskinerne med at forstå din hjemmeside. Du kan også få en række fordele, som fx at få vist anmeldelser i søgeresultaterne. Disse anmeldelser vises som gule stjerner, og giver øget synlighed.
  • SSL certifikat (HTTPS)
    Brugen af en sikker forbindelse mellem brugeren og din server, er hos Google en ranking faktor. Den har ikke meget indflydelse i dag, men kommer helt sikkert til at betyde mere i fremtiden! Det kan ikke altid betale sig at skifte til HTTPS, men hvis du laver en ny hjemmeside, så brug en krypteret forbindelse til serveren fra starten af!

Linkbuilding

Linkbuilding

Linkbuilding handler om at få andre hjemmesider til at linke til dig, og dermed hvordan man gør for at få links. Men, men, men… Linkbuilding handler lige så meget om hvordan man ikke gør! Der er mange metoder og ting, man ikke må gøre brug af hvis man vil undgå at blive straffet af Google. LAD VÆRE MED AT LAVE FOR MANGE LINKS, hvis ikke du har helt styr på hvad du laver. Nu er du advaret! 🙂

Linkbuilding handler om VARIATION!
Mere end noget andet, så handler linkbuilding om at variere. Du skal skaffe links forskellige steder fra, på forskellige måder. Du må ikke kun have profillinks eller en anden slags links – så får du en linkstraf af Google, som får dig til at ranke meget dårligere.

Du skal sørge for at variere følgende parametre: Domæne du får links fra, hosten på den server du får link fra, person der ejer hjemmesiden, ankertekster, follow/nofollow, type af link (profillink, fra gæsteindlæg, fra nyhedsartikel osv.) mm. Det er vigtigt at man ved en linkanalyse ikke fatter mistanke om at du har “linkbuildet” – fordi så fatter Google også mistanke!

Du skal have en naturlig link-tilvækst
Hvis du linkbuilder (bygger links til dit domæne), så skal du gøre det over en lang periode. Der må ikke bare dukke 7 links op i løbet af en dag, eller 20 på en uge, medmindre du i forvejen er hundredvis af links. Du kan fx starte med at sørge for at du får 1 eller 2 links i ugen. Efter et nogle måneder, kan du skrue stille og roligt op så kurven over domæner der linker til din side stiger en smule eksponentielt.

Man er begyndt at opdele link i aquired links og earned links.

Aquired links, er når man selv går ud på en hjemmeside og skaffer et link. Dette gør man ofte i linkkataloger, med profillinks og i forumtråde.
Selvom det er let at lave en masse links, så pas på! Som jeg lige har nævnt, så er det vigtigt at variere links, så man har mange forskellige typer af links. Derfor må man aldrig bare gå ud og oprette 20 profillinks, uden også at have en masse andre gode links pegende på ens domæne. Google er ikke så vilde med denne slags links, og derfor giver de ikke så meget værdi som earned links.

Earned links, er links som man har gjort sig fortjent til. Det betyder, at man får linket fordi man har skrevet en god artikel eller lavet en god video – og ikke bare fordi man selv har oprettet linket. Earned links kommer næsten altid fra blogs, hjemmesider og nyhedsartikler.

Google ELSKER earned links! Derfor er det blevet meget populært at lave content marketing, hvor man skaber noget rigtig godt og pænt indhold, og markedsfører indholdet. Dette kunne eksempelvis være en infografik, en video eller en lækker artikel med pæne billeder i.

Hvordan skaffer jeg links?

Der er mange måder og steder hvor du kan skaffe links. Hvis du vil i gang med en større omgang linkbuilding, vil jeg anbefale dig John Coopers “Link building strategies”, hvor han giver dig mange forskellige taktikker til at skaffe links. Den er på engelsk og du kan læse den her.

Nemme og gode steder at få links fra

  • Sociale medier. Opret din virksomhed på de forskellige sociale medier, og tilføj et link tilbage til din hjemmeside.
  • Linkkataloger. Der er findes omkring 15 danske linkkataloger, man kan tilføje sin hjemmeside til (man behøver ikke alle!)
  • Profillinks fra forums. Du skal være aktiv i det forums der handler om det samme som dit website. Her kan du til tider hjælpe andre ved at henvise dem til dine artikler, sider og ydelser, og du kan også ofte tilføje et link i din profil.
  • Venner og familie. Kender du andre der har en hjemmeside? Hvis det er indenfor samme emne, så spørg om de vil linke til dig.
  • Samarbejdspartnere, leverandører og kunder. Ofte har man nogle samarbejdspartnere og leverandører, som gerne vil linke til en hvis man spørger pænt. I nogle tilfælde har kunderne endda en hjemmeside, hvor det giver mening af få et link fra.

Alle links er ikke født lige
Nogle links kan direkte skade din hjemmeside, hvorimod andre links fra fx nyhedsmedier eller andre autoritære og troværdige hjemmeside gavner mere end 100 middelmådige links. Derfor er det vigtigt at fokusere på de gode og relevante links, og ikke på mængden af links.

Da det er muligt at skade et websites placeringer ved at bygge dårlige links til det, er det vigtigt at have overblik og overvåge sine links til ens hjemmeside. Man kalder det negativ SEO, når konkurrenter eller andre prøver at skade en hjemmesides placeringer vha. links.

For at holde styr på sin linkbuilding, bruger man et værktøj til at analysere sine links. De bedste værktøjer til at analyse danske links, er Ahrefs.com, Majestic.com og LinkResearchTools.com.

Andre (ikke direkte) links som også tæller

I dag er det ikke kun de direkte links, som tæller med i Googles algoritme. Hvis du bliver omtalt på en måde, hvor ved at det handler om dig, så tæller det også. Følgende punkter herunder vil ligesom links give troværdighed og autoritet.

  • Omtale af dit brand på andres hjemmesider. Fx Riis Media
  • Tekst formateret som et link, uden af linke. Fx www.riismedia.dk
  • Dine anmeldelser rundt omkring på nettet. Fx Yelp, Trustpilot mm.

Social SEO

Social SEOSocial SEO er en vigtig del af off-page, som handler om at et godt omdømme mange steder på internettet, der giver troværdighed overfor Google. Off-page SEO er lige så vigtigt som at have styr on-page optimeringen på sin egen hjemmeside – men ingen af delene kan stå alene.

Sociale medier får en større og større rolle på søgeresultaterne i fremtiden, da næsten alle bruger meget tid på fx Facebook hver dag. Derfor bør du også være tilstede på de sociale medier hvor dit publikum er, og bruge tid på at opbygge en følgere. Alle de store søgemaskinerne som Yahoo, Bing, Yandex og Google bruger sociale signaler som ranking factors. Derudover kan din aktivitet på sociale medier give din virksomhed meget branding, omtale og trafik, hvilket indirekte påvirker dine placeringer og giver dig flere penge på bundlinjen. Som minimum, vil jeg altid gøre brug af Google+ og Facebook. Twitter, Pinterest, Linkedin og instagram vil jeg også gøre brug af, hvis bare dele af min målgruppe befinder sig der.

Skab engagement på de sociale medier
Hvis du kan skabe engagement på det sociale medier, vil dine opslag og andre aktiviteter blive vist til flere mennesker. Engagement består af anerkendelser(likes, +1, osv), kommentarer, mentions og delinger. Ved at have et aktivt publikum, vil du få flere følgere og folk ved være mere tilbøjelige til at dele og linke til dig indhold.

Lokal SEO

Lokal søgemaskineoptimeringLokal SEO handler om at være synlig i det lokale søgeresultater. Dvs, at man skal være synlig når en kunde eksempelvis søge på SEO i Herning eller Thisted by. Hvis der bruges et bynavn eller man søger efter forretninger der altid er lokale (frisører, autoværksteder osv.) – så viser Google de lokale søgeresultater, baseret på hvor personen befinder sig.

Derfor er en lokal SEO optimering kun relevant for virksomheder, der driver en lokal forretning. Hvis man fx har en webshop, så vil man ikke skulle arbejde med lokal søgemaskineoptimering. Her vil man i stedet fokusere sin indsats på on-page SEO og linkbuilding til webshoppen.
Hvis man vækster meget, er der ingen grund til at begrænse sig til Danmark. Modsætningen til lokal SEO, er international SEO, hvor man går efter gode placeringer i søgemaskinerne i flere lande. Jeg har valgt at fokusere på det jeg er rigtig skarp på, og derfor arbejder jeg ikke med international SEO. Hvis du overvejer at ekspandere til flere lande, så kan du få hjælp af en SEO ekspert til at lave SEO internationalt her.

Få gode resultater med en lokal SEO optimering
Man skal angribe en lokal SEO optimering, noget anderledes end med almindelig SEO. Når man snakker om de lokale resultater, vil almindelig linkbuilding ofte have en ringe effekt. I stedet for er der andre ting der har langt større indflydelse. Bl.a. social SEO påvirker de lokale resultater meget, og derfor skal man sørge for at være aktiv og skaffe følgere og engagement på de sociale medier.

5 råd til lokal søgemaskineoptimering

  1. Opret en Google+ profil. Gå ind på plus.google.com og opret en profil. Udfyld de forskellige beskrivelser og links til hjemmeside(r).
  2. Opret din virksomhed på Google My Business. Udfyld alle dine oplysninger, og sørg især for at fortælle Google hvor din adresse er – så du kan være ekstra synlig når folk i nærområdet søger.
  3. Sponsorer en lokal forening. Hvis du sponsorer en lokal forening, sker der mange gode ting. Du hjælper dit lokalsamfundet, du bliver mere kendt og respekteret af de lokale og potentielle kunder og du kan få markedsføring for dine penge – bl.a. i form af et link fra deres hjemmeside. Dette link er fra en lokal forening, og vil derfor gøre dig mere synlig i de lokale søgeresultater.
  4. Tag de sociale medier seriøst. Hvis du kan skaffe en gruppe af lokale følgere på Facebook, vil dette også trække meget op ift. dine placeringer på Google. Udover boostet i rankings, så vil du også opnå flere salg direkte fra de sociale medier. Brug som minimum Facebook og Google+ i din virksomhed, og overvej yderligere sociale medier. Sørg for at bruge den korrekte adresse over alt.
  5. Skaf omtale på nettet. Dette kan gøres på mange måder! Skaf (gode) anmeldelser fra tilfredse kunder, registrer din virksomhed på Krak, lokale hjemmesider og prøv at lav samarbejder med andre lokale virksomheder. Konkurrencer og events er også meget fordelagtigt at arrangere!

Hvis du har brug for hjælp til lokal SEO, så kontakt mig i bunden af siden – så kan jeg hjælpe dig med at erobre dit lokale marked.

Hvordan kan jeg hjælpe dig med SEO?

Hjælp til søgemaskineoptimeringI afsnittet herover, har jeg fortalt om hvordan du selv kan lave SEO. Om du selv skal lave det eller lade en ekstern person stå for det, lader jeg være op til dig. Men laves, det skal det! Udover at jeg gerne vil tilbyde min hjælp til SEO, så deler gladeligt ud af min viden på min blog, så læs også med på den, for løbende at blive klogere på SEO og marketing.

Nu vil jeg fortælle dig hvorfor det kan være en rigtig god idé, at bruge mig eller en anden SEO ekspert til at hjælpe dig med SEO arbejde.

Nutidens SEO en videnskab. Der er rigtig mange elementer som er komplicerede og som jeg ikke har skrevet om her. Det er selvfølgelig derfor, at man ikke kan lave alt SEO arbejdet selv, uden at bruge alle ens vågne timer på det. Google laver mindre opdateringer til deres algoritme hver eneste dag, så det handler om at holde sig opdateret og vide hvilken drejning søgemaskineoptimering tager i fremtiden.

Du skal have en SEO strategi

Når man arbejder med SEO, er det vigtigt at man har en strategi. Man skal vide hvordan man på længere sigt, har tænkt sig at få topplaceringerne over sine konkurrenter. Laver man løbende kampagner, der skal tiltrække links? Skriver man blogindlæg på sin hjemmeside, og hvordan bruger man egentlig de sociale medier korrekt? Når man skal lave en strategi til SEO, er det vigtigt at få den korrekte SEO rådgivning, hvilket jeg kan hjælpe med.

Jeg hjælper dig selvfølgelig med at få sat de sociale medier op, rådgiver dig ift. brugen af dem og hjælper med at få lavet en langsigtet SEO strategi. Det bedste du kan gøre for din virksomhed, er uden tvivl at sørge for at kunderne er tilfredse. Anmeldelser, troværdighed og dit omdømme på nettet er blevet en enorm del af SEO.

SEO tager tid, og er en langsigtet strategi
Man kan ikke opnå resultater med SEO på få dage. Man arbejder løbende med SEO og linkbuilding, da der skal være i naturligt forbedring/vækst af links. Hvis der pludselig en dag dukker 10 links op uden videre begrundelse, så vil Google straffe hjemmesiden og se det som spam / forsøg på manipulation af søgeresultaterne.

Det er også nødvendigt at analysere på resultaterne af arbejdet, så man hele tiden kan være foran konkurrenterne og udbedre det der ikke virker godt nok, samt gøre mere af det der virker for den enkelte forretning.

Tekniske udfordringer

Det er et hav af tekniske udfordringer i de moderne CMS, som man bruger i dag. En af de største, er dublicate content, som næsten altid er til stede når man ikke har fået lavet SEO. Det er vigtigt at man får styr på sit indhold, så Google kan forstå ens side korrekt og så man kan få nogle bedre placeringerne i søgeresultaterne.

Er din hjemmeside responsiv? Loader alle siderne indenfor 1-2 sekunder? Dette er også udfordringer, som man skal have styr på hvis man vil op og ligge i toppen. Disse udfordringer kræver meget viden, og er sjældent noget man bare kan ordne med et snuptag. Hvis du vil læse mere om at få en hurtig hjemmeside, så har jeg skrevet en artikel om hastighedsoptimering.

Overblik og struktur

Det er vigtigt at din hjemmeside har en SEO venlig struktur. Dvs. at dine sider er kædet korrekt sammen med links. Der skal være en logisk struktur, så brugeren og søgemaskinerne kan finde rundt, og forstår hjemmesidens opbygning.

Det er også vigtigt at du har styr på, hvilke sider der skal rangere på forskellige søgeord, og at du har styr på URL’en til de forskellige sider. Det kan være svært at holde overblikket over alle dine interne links, hvis du har en stor hjemmeside. Her kan jeg hjælpe dig med at bevare overblikket, og sørge for at vi laver det rigtige arbejde – så din hjemmeside får bedre placeringer og dermed flere kunder.

Linkbuilding

Det kan være svært at lave linkbuilding. Hvor skal man lige skaffe et link fra, og er det overhovedet et godt link? Du kan hyre mig til at lave linkbuilding for dig, så din hjemmeside bliver set positivt på af søgemaskinerne. Hverken linkbuilding eller on-page SEO kan stå alene. Det er behov for begge ting, for at opnå seriøse resultater. Derfor vil jeg helst hjælpe dig med begge dele på samme tid, så jeg kan angribe de vigtigste opgaver først og skabe størst resultater.

Processen i SEO optimeringen – Sådan gør jeg

Jeg starter altid en SEO optimering med at skabe mig en forståelse af din virksomhed og det marked du gerne vil have en større andel af. Derefter laver jeg bl.a. en søgeordsanalyse og tjekker op på hvad dine konkurrenter foretager sig af søgemaskineoptimering og linkbuilding til deres website/webshop.
På den måde, finder jeg ud af hvad der bedst kan betale sig at starte med. Man kan altid gøre mere, finde nye arbejdsopgaver og optimere yderligere. Derfor handler det om at prioritere og få de bedst mulige resultater, indenfor budgettets rammer.

Derfor er det meget forskelligt hvilke områder jeg vil starte med at arbejde og optimere på, når du skal have hjælp til SEO. Jeg starter simpelthen fra en ende af, og går i krig med de områder som halter mest. Typisk vil der være nogle tekniske udfordringer på en hjemmeside, der står i vejen for at siden får den placering i søgeresultaterne, som den “har krav på”. Det er et godt udgangspunkt, at få rettet disse udfordringer (teknisk SEO) og få styr på den grundlæggende struktur på hjemmesiden.

Når man har styr på den tekniske SEO optimering og strukturen på siden, ligger de store arbejde i at optimere enkelte sider til de søgeord du gerne vil findes på.

Er din hjemmeside gammel og langsom?
I nogle tilfælde, kan det bedst betale sig at starte fra scratch og lave en splinterny og optimeret hjemmeside.

Hvis din hjemmeside er langsom, ikke er mobilvenlig og har den forkerte grundlæggende struktur, så bør du få en ny hjemmesider, hvor vi har 100% styr på både SEO og design fra starten af.
Man sparer meget tid ved at have styr på det hele fra starten af, og derfor kan jeg lave et meget skarpt tilbud på en ny hjemmeside inkl. en SEO aftale. Bare udfyld tilbudsformularen herunder, så vender jeg hurtigt tilbage.

Søgemaskineoptimering – Guide til SEO i 2016
3.9 (78.33%) 12 votes

Få et helt uforpligtende tilbud på SEO

Tilbud på SEOJeg hjælper dig, kvit og frit, med at finde ud af om SEO kan betale sig for dig, og evt. hvordan du får mest muligt ud af SEO.

Udfyld formularen med dine oplysninger nu, så tager vi en snak om dit projekt og dine udfordringer.

I løbet af få dage, kan du få et uforpligtende tilbud på en SEO optimering til din hjemmeside, hvor du bl.a. får overblik over hvilke områder på din hjemmeside der halter mest, og dermed hvad du skal arbejde med for at få mere trafik fra søgemaskinerne. Du får naturligvis også en skarp pris, evt. som no cure no pay, hvor du kun skal betale hvis jeg opnår de aftale placeringer på Google!

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig, så jeg kan hjælpe dig med at vækste din forretning!

* tilbuddet er 100% gratis og uforpligtende.
* jeg svarer typisk samme dag, og sender tilbuddet indenfor få dage.